Lawmaker Dr. Pyo Changwon’s plan to legislate a ban on dog meat (In Danish)
Click HERE for English.
Lovgiveren Dr. Pyo Changwons plan om at lovgive om et forbud mod hundekød.
Nedenfor er en oversættelse af lovgiveren Dr. Pyo Changwons Facebook-indlæg den 29. august 2017:
Fra og med marts næste år, når den reviderede dyrebeskyttelseslov træder i kraft, vil enhver, der beskæftiger sig med de barbariske og grufulde opdrætningsmetoder samt slagtning af hunde blive straffet. Straffen for dyremishandling vil samtidig blive fordoblet. Dr. Pyo Changwon udtaler: ”Jeg vil indføre yderligere lovgivning for at sikre effektiviteten af stramningen”. (Se Dr. Pyo Changwon’s Blog).
Da hold af hunde på farme og slagtning af hunde med henblik på at bruge deres kød til konsum (hunde-køds-boshintang eller elixir af hundekød) er i strid med Lov om dyrebeskyttelse, kunne farme m.v. ikke fortsat eksistere, hvis disse love blev aktivt håndhævet.
Der er dog ingen straf for distribution og salg af hundekød. Landbrugsministeriet er ansvarlig for håndhævelsen af lovgivningen vedrørende hunde-køds-industrien, men da deres primære opgave er at beskytte og fremme landbrugs- og husdyrindustrien, gøres der meget lidt for at håndhæve disse love, der kunne beskytte hundene.
Sydkorea er en eksportafhængig, industrialiseret nation, og vi er bekymrede over vores internationale status og image. Forbruget og spisning af hundekød er genstand for international fordømmelse. Vores regerings holdning har været at skjule og ignorere problemet ved ikke at betragte hunde som ‘husdyr’, der kan opdrættes, slagtes, distribueres og sælges i henhold til lov om husdyrholds sanitære kontrol.
Som følge heraf har der ikke været nogen stramning af sanitetsforvaltningen, distributionen og salget af hundekød. Salg og brug af hundekød som er fyldt med antibiotika, insekticider og den bakterielle forurening fortsætter.
I denne tilstand kan en ny type smitsomme sygdomme (såsom fugleinfluenza, SARS eller kogalskab) opstå, forårsaget af snavset og inficeret hundekød – enten fra vores eget land eller fra Kina. Der er således stor sandsynlighed for, at ikke kun vores eget helbred bliver truet, men at Sydkorea bliver den nation, der skaber global sundhedsrisiko.
Til de af jer, der støtter forbrug/spisning af hundekød, til jer der argumenterer for, at det er vores kultur, vil jeg spørge: Er du sikker på, du vil kunne finde lovgivere, der vil arbejde på at få en lov igennem, der legalisere forbrug af hundekød? Få den gennem nationalforsamlingen, og andre lovgivende instanser? Og det med PyeongChang Winter Olympics lige rundt om hjørnet? Er du opmærksom på, at en af grundene til at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) afviste Park Geun-hyes regeringens krav om, at Jindo-hunden bliver maskot til PyeongChang-OL, er på grund af kritikken fra det internationale samfund om forbruget af hundekød i Sydkorea?
Jeg planlægger at skubbe på med at få lov om forbud mod hundekød stadfæstet, det er ikke for at straffe dem, der spiser eller køber hundekød. Min lov skal forbyde avl, slagtning og salg af hunde til spisning. Det vil redde hundene og beskytte vores borgeres sundhed. Den er i fare på grund af den feje dobbeltmoral, som vores regering benytter sig af. Loven vil også genoprette stoltheden hos vores ungdom, som uretfærdigt oplever skam i udlandet. Her kan loven hjælpe, og den kan også hjælpe de af os, der har kæledyr med at komme fri af bekymringer og tristhed i forbindelse med hunde-køds-industriens modbydelige ansigt.
Det er min opfattelse, at de ansatte i hunde-køds-industrien, som heldigvis allerede er i tilbagegang på grund af en nedgang i efterspørgslen, overvejer at søge over i andre virksomheder. Forbuddet mod hundekød er kun et spørgsmål om tid. Det er bl.a. takket være pres fra det internationale samfund. Jeg anbefaler, at man skifter job og branche, før det er for sent. Tidligere har jeg bedt ministeriet for landbrug, fødevarer og landdistrikts-spørgsmål om at give vejledning, uddannelse og støtte som en overgang til folk, der er ansat i hunde-køds-industrien, og som ønsker at skifte, men jeg har aldrig modtaget svar. Jeg ved, at det vil være anderledes med den nye regering.
Processen med at revidere Loven om Dyrebeskyttelse, som med nød og næppe blev vedtaget i marts sidste år, var ikke let. Men den blev stadfæstet til sidst.
Jeg giver ikke op.
Tak.
Interview of Dr. Pyo Changwon by [SBS Morningwide] TV program on September 2, 2016
Leave a Reply